Hvem er jeg?

  • Jeg hedder Dorthe Palmvang 
  • Jeg har +20 års erfaring inden for ledelse og HR. 
  • Jeg har arbejdet som HR-chef i Nordea Wholesale Banking- et forretningsområde med 4.000 medarbejdere fordelt i Norden og internationalt. 
  • Jeg har været medlem af bankens HR-management team og sponsor for bankens Talent program samt for Diversitet & Inklusion. 
  • Jeg har selv drevet mange store forandringsprocesser herunder været med i 2 bankfusioner.
 

Mine kernekompetencer

Jeg er drevet af en passion for at gøre en positiv forskel for de mennesker og organisationer, som jeg samarbejder med. Jeg er resultatorienteret med en indsigt i og erfaring af, at forandringer der holder for fremtiden kræver tid og fokus. Det kommer ikke af sig selv. Forandringer kræver ledere, der kan motivere via deres vision. Ledere der kan vise vejen igennem deres handlinger, og som har selvindsigt i egne værdier og kapacitet.

Udover min finansielle uddannelse har jeg en mastergrad i ”Gestalt In Organisations” fra University of Derby, hvor jeg ligeledes er certificeret som coach. Jeg er certificeret i at anvende ledelsesværktøjer fra MIT SLOAN School of Management (the U-theory), Harvard Business school (Adaptative Leadership Challenges), Columbia Business School (leverage on Neuroscience) samt Barrett’s Value Centre (7 level of consciousness).

Mine erfaringer og resultater

Jeg har erfaringer med at redefinere HR-funktionen fra et ”nødvendigt onde” til en værdsat strategisk partner, som ledelsen har sparret med og inddraget i forretningsmæssige beslutninger.

Jeg har erfaringer med at designe ledelsesprogrammer og tiltag, der understøtter de forretningsmæssigemål og planer, både på kort og lang sigt.

Endvidere har jeg erfaring med at definere den kultur, som til hver en tid skal understøtte forandringsprocessen.
Jeg er en erfaren coach og mentor med mange coachingstimer i ”benene”.